Kvæg

Dyrlægegruppen Thy tilbyder både akut behandling af kreaturer samt rådgivning både i formaliseret form (Sundhedsrådgivningsaftaler) eller ad hoc.

Vi har bred erfaring indenfor rådgivning både hos økologiske og konventionelle landmænd.

Rådgivning både i Modul 1 og i Modul 2 besætninger, samt i besætninger med basisaftale.

Rådgivning i såvel malkekvægsbesætninger, slagtekalvebesætninger og fedekreaturbesætninger.

Dyrlægegruppen Thy er medlem af Dyrlæger og Ko

Dyrlæger og Ko er en landsdækkende sammenslutning af 23 selvstændige praksis med 90 kvægpraktiserende kollegaer. Vi har daglig gang i over 1100 besætninger i Danmark - dækkende over 30% af malkekøerne i Danmark.

Dyrlæger & Ko er en professionel rådgiver og samarbejdspartner for landmanden. Dyrlæger & Ko's kunder er landmænd med ambitioner og tro på, at sunde køer og sund forretning hænger sammen.
Vores fokus er at hjælpe landmanden til at optimere sin besætnings sundhed og trivsel – også økonomisk. Vi griber vores arbejde systematisk an og baserer vores råd og behandling på et dokumenteret og fagligt grundlag. Fordi vi er mange sammen, har vi kræfterne til at udvikle os både fagligt og forretningsmæssigt i takt med at vores kunder også vokser i størrelse og professionalisme. Gevinsten kommer både os selv, vores kunder og kvægbranchen som helhed til gavn.

Netværket sikrer de bedst tænkelige arbejdsvilkår og udviklingsmuligheder for kvægdyrlæger ikke mindst takket være erfaringsudveksling og tæt dagligt samarbejde mellem de enkelte praksis.
Dyrlæger og Ko hjælper os med at lave kurser bla. mælkefeber/efterbyrd kurserne, samt udarbejder materiale som letter vores arbejde.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.