Dyrlægevagten hos Thy Dyrehospital
Dyrlægevagt kontaktes på tlf: 96 19 80 80. Følg vejledningen i telefonen
Thy Dyrehospital tilbyder en vagtordning for familiedyr. Adressen er Silstrupparken 2, 7700 Thisted.
På grund af den stigende specialisering indenfor de enkelte dyrearter bemandes vagten fra 1/4 2022 udelukkende med dyrlæger, der til dagligt udelukkende arbejder med familiedyr.
Da der er grænser for hvor mange vagttimer, den enkelt dyrlæge kan varetage oveni en fuldtids 37 timers dagsstilling, kan vi derfor tilbyde følgende vagtdækning udenfor den normale åbningstid på Thy Dyrehospital:
På hverdage i tidsrummet 17.00-23.00, samt i weekender og på helligdage i tidsrummet 07.00-23.00 vil akut syge eller tilskadekomne familiedyr efter forudgående telefonisk aftale kunne tilses af en dyrlæge på Thy Dyrehospital. Man skal selv kunne transportere dyret til klinikken.
Udenfor disse tidsrum, det vil sige: Alle nætter fra kl. 23.00 til kl. 07.00 næste morgen henvises man til at kontakte vagthavende dyrlæge på Dyrehospitalet Heden i Herning eller Anicura dyrehospitalerne i Aalborgområdet efter eget ønske.
Telefonnumrene hertil oplyses på vagttelefonen.
Ved sygdomstilfælde, der kræver akut operation med krav om deltagelse af mere end én dyrlæge, vil man undtagelsesvis opleve at den tilstedeværende dyrlæge på Thy Dyrehospital er nødsaget til at henvise til behandling på et af de større vagthospitaler nævnt ovenfor.
Da der er meget få dyrlæger til at varetage vagtdækningen, vil vi i indtil udgangen af 2023 ikke altid kunne tilbyde normal vagtdækning på Thy Dyrehospital. Man vil derfor undtagelsesvis kunne opleve at blive henvist til de nævnte vagthospitaler også i tidsrummet 17.00-23.00 på hverdage og tidsrummet 7.00-23.00 i weekender og på helligdage.
Thy-Mors Kvægdyrlæger har en udkørende vagtordning for behandling af produktionsdyr, primært malkekvæg, kødkvæg og får. De vagthavende er produktionsdyrs dyrlæger og varetager ikke behandling af familiedyr.
Dyrlægevagt kontaktes på tlf: 96 19 80 80. Følg vejledningen i telefonen