Vaccination af kaniner

Vaccination af kaniner

Da der de sidste år har været udbrud af Viral Haemorrhagic Disease forskellige steder i Danmark vil vi anbefale at vaccinere kaniner årligt. Vi vaccinerer mod Myxomaxtose (kaninpest) og Viral Haemorrhagic Disease (VHD, kaningulsot). Begge sygdomme er dødlige, og uden behandlingsmuligheder. De findes i Danmark i den vilde kaninbestand, og kan dermed smitte til tamkaniner. Kaniner kan vaccineres fra de er 5 uger gamle med en kombi-vaccine.

VHD Viral Haemorrhagic Disease, kaningulsot.

  • Symptomer: Appetitløshed, høj feber, hurtig vejrtrækning, blødning fra næsen og andre kropsåbninger, pludselig død uden tidligere symptomer.
  • Smittespredning: Direkte kontakt, via afføring på ting, insekter, fugle, græs og andre planter. Også produkter som skin, uld, kød.

Der har været udbrud af VHD forskellige steder i landet i 2014, 2015, 2016, 2017.

Myxomatose, Kaninpest.  

  • Symptomer: Hævelser i hovedet, øjne, læber og omkring anus og kønsorganer. I løbet af få dage har kaninen svært ved at æde og drikke og den dør i løbet af et par uger.
  • Smittespredning: direkte kontakt men også via blodsugende insekter som lopper og lus, og via vandskåle, børste osv.

Der ses årligt udbrud i bestanden af vilde kaniner, typisk om efteråret.

Hvis kaninen har adgang til udearealer, får indsamlet grønt, tages til udstillinger og stævner med andre kaniner eller der kan være kontakt til blodsugende insekter som myg og andre kan der være en risiko for smitte af begge virussygdomme. 

For mere info;

http://www.netdyredoktor.dk/smaadyr/kaninleksikon/mno/myxomatose/

http://www.netdyredoktor.dk/smaadyr/kaninleksikon/vwxy/vhd-viral-haemorrhagisk-disease/

 

 

Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.